FORSIDE
×
OM JÆGERSPRIS SLOT Museum Sådan bygger du et slot Podcast Skolemateriale Køb billetter Oplev museet Park Mindelunden Guidebog til Mindelunden Café Danner Slottets historie Restaureringsprojekt Louisenlund på Bornholm Tårnuret
OM BØRNEHJEMMET DANNERS BØRN
OM SKOVEN De tusindårige ege Vandreture Brændesalg Ridetegn Jagtudlejning og jagtdage i Færgelunden Arrangementer i skoven
OM STIFTELSEN Fundats, Uddelingspolitik og Beretning Bestyrelse og direktion - Anbefalinger for god fondsledelse Persondata Naturbørnehave - Fasangården Dannerkollegiet Dannerboliger Hjælp til skolegang for afghanske børn Støtte til børn i Ukraine BOAS Jægerspris Samarbejdspartnere Boligudlejning Forpagtning Stiftelsen på skrift "Jægersprisere" Kontakt
OM LEGATER Fonden Mindefonden

Krigen i Ukraine driver børn og deres familier på flugt

©UNICEF/UN0603165/Arkady/VII Photo

Der er krig i Ukraine og i Europa. Mere end 2 millioner ukrainere har forladt deres hjem og er flygtet ud af landet. Alene Polen har modtaget over 1.3 millioner. De fleste er mødre med børn. 

Det kræver en enorm indsats fra nabolandene og de internationale nødhjælpsorganisationer, at hjælpe de mange flygtninge og sikre dem de mest basale livsnødvendige forhold som mad, medicin, tøj og tag over hovedet.

De to organisationer Red Barnet og Unicef målretter i første række indsatsen mod de nødlidende børn og deres familier. 

Kong Frederik den Syvendes Stiftelse har et formål om støtte til udsatte børn. Stiftelsen har derfor valgt at yde et samlet bidrag til de to organisationer på 1 mio. kr. fordelt med 500.000 kr. til hver.

Siden krigens start har Red Barnet koncentreret sin indsats om akut nødhjælp og psykosocial støtte i de østlige provinser, Rumænien og Polen.  

Der ydes akut nødhjælp, uddeles vand, mad, bleer og hygiejne-kits og oprettes såkaldte Child Friendly Spaces, hvor børn kan få lov at være børn i trygge omgivelser med legetøj og trygge voksne. 

Også i Polen arbejder Red Barnet ved grænsen og er i gang med at etablere et center, hvorfra forsyninger kan blive bragt ind til børn og familier i Ukraine. 

I takt med at situationen i Ukraine udvikler sig, tilpasses og opskaleres Red Barnets indsats.

Unicef har indtil nu leveret mere end 40 tons medicinske medikamenter og udstyr til børn og deres mødre, der opholder sig på hospitaler i de krigshærgede områder. 

Ved grænseovergange til flere nabolande har Unicef oprettet modtagelsescentre. Her får børn legetøj og fred til at lege, der ydes psychosocial støtte, rådgivning til mødrene og der udleveres hygiejneartikler.

Der er Stiftelsens håb, at bidragene til de to organisationer kan medvirke til at lindre smerten og forholdene for de nødstedte børn og deres familier.

Links:


Red Barnet         


Unicef