Skoven
Jægerspris Skovdistrikt omfatter, fra nord mod syd, skovene: Fællesskoven, Studehaven, Kohaven, Slotshegnet og Færgelunden. Nordskoven er en fællesbetegnelse for Fællesskoven og Studehaven.
Skoven er kendt for de gamle kæmpeege.
Bredvig mose i Nordskoven. Foto: Stiftelsen
Benyttelse af skoven
Der er adgang for offentligheden i skovene under Jægerspris Skovdistrikt.
Private arrangementer i skoven
Hvis man ønsker at afholde et arrangement i skoven, eksempelvis motions- og orienteringsløb, cykelløb, teambuildings-aktiviteter skal der søges om tilladelse.
Se her: Private arrangementer
Frederik VII’s jagtpavillon fra 1857 på skovvejen Jagthus i Jægerspris Nordskov. Foto: neogeografen @ Mapillary.com, CC BY-SA 4.0
Enestående natur
Driften af Jægersprisskovene er af betydning for Stiftelsens varetagelse af de fundatsmæssige formål.
Samtidig udgør skovene en enestående naturmæssig perle. I stadig større omfang søger byboerne ud i naturen for at tilfredsstille sine rekreative interesser.
Denne balancegang mellem økonomisk indtjening, beskyttelse af naturen og hensynet til skovgæsten danner i dag rammen for arbejdet i skoven.
PEFC – certificering
Stiftelsens skove er certificeret under PEFC – ordningen. Der varetages hermed særlige hensyn til bæredygtighed og biologisk mangfoldighed.
Læs mere: PEFC Danmark
Bredvig mose i Nordskoven. Foto: Stiftelsen
Blandet skov
Gennem de seneste år er der sket en større grad af differentiering i træartsvalget. Pyntegrøntet har gjort sit indtog.
Tidligere tjenestejorder er tilplantet med Nordmannsgran, til produktion af juletræer for eksportmarkedet. Nobilis trives godt på de sandede jorder, og efter etablering er den hårdfør over for lave nedbørsmængder.
Med bælter af eg og lærk tilstræbes det at skabe større stabilitet. I kanterne plantes eg til at tage stødene fra fremtidige storme.
Den største del af de ryddede stormfaldsarealer er tilplantet med blandingskulturer af løvtræarterne eg, bøg, ask, ahorn og kirsebær. På de mere sandede lokaliteter i Nordskoven suppleres de med nåletræarterne lærk og sitkagran.
P.C. Skovgaard: Storkeegen i Nordskoven, 1843. Statens Museum for Kunst
Bevarelse af strandengene
I 1988 afsluttedes fredningssagen om kystskoven ud mod Roskilde Fjord. Fredningens hovedformål er at bevare strandengene og sikre løvskoven.
Plejen af strandengene sker ved kreaturgræsning og nedskæring af buske og træagtig opvækst. Der ydes tilskud fra det offentlige til opsætning af hegn omkring foldene.
Kystskoven drives ved plukhugstdrift og naturlig foryngelse. De fugtige områder ud for de gamle kystskrænter giver gode betingelser for ask. I fredningen indgår 200 enkelttræer, hovedparten eg, som skal stå til de segner.
Frederik Kraft: Parti af Færgelunden ved Jægerspris, 1848. Statens Museum for Kunst