FORSIDE
×
OM JÆGERSPRIS SLOT Museum Særudstilling Påskeudstilling i Rebekkasalen Efterårsferie Koncerter og Andre Arrangementer Oplev museet Park Mindelunden Guidebog til Mindelunden Café Danner Slottets historie Restaureringsprojekt Tårnuret
OM BØRNEHJEMMET DANNERS BØRN Hjortholm Birkebo Slotsskolen
OM SKOVEN De tusindårige ege Vandreture Brændesalg Ridetegn Jagtudlejning Arrangementer i skoven
OM STIFTELSEN Fundats, Uddelingspolitik og Beretning Bestyrelse og direktion Persondata Naturbørnehave - Fasangården Dannerkollegiet Dannerboliger Støtte til Syriske Flygtningebørn Samarbejdspartnere Boligudlejning Forpagtning Stiftelsen på skrift "Jægersprisere" Kontakt Stillingsopslag
OM LEGATER Fonden Mindefonden

Audienssalen. Foto H.Ledet

Museet på Jægerspris Slot

ÅBNINGSTIDER       ENTRÈPRISER

Kong Frederik VII erhvervede Jægerspris Slot den 21.april 1854 på sin hustru, Louise Danners fødselsdag.

Herefter blev de oldenborgske kongers gamle jagtslot til privatbolig for landets konge og siden enkesæde for grevinde Danner.

Parret foretog straks en større renovering af slottet, og den mode- og stilbevidste grevinde indrettede boligen efter tidens smag.

I 1866, tre år efter kongens død, åbnede grevinde Danner dele af slottet for publikum.

Her skulle alt "have plads på samme sted, hvor de pleje at bero". Grevinde Danner ønskede hermed, at stuerne skulle stå som et evigt minde for eftertiden om den folkekære konge.

 

Silketapeter og jagttrofæer

I museet kan man se mindestuerne med audienssalens silketapeter og smukke stukloft, relieffer af Thorvaldsen, kongens arbejdsværelse med den imponerende pibesamling og det store oliemaleri af grevinde Danner i brudekjole malet i 1850 af David Monies.

Desuden kan man se tårnværelset med de gamle gyldenlædertapeter og kongens fiskestang, jourstuen med kongens flotte våbensamling og mange af de kostbarheder som kongen havde arvet fra sine forfædre, samt korridoren med de kongelige jagttrofæer og malerier af de oldenborgske konger.

 

Kong Frederik d. VII´s arbejdsværelse
 

Mindestuerne på Jægerspris Slot er således det eneste sted i Danmark hvor 1850’ernes boligindretning kan opleves i en samlet helhed.

Grevinde Danner bestemte i sit testamente, at hendes kabinet skulle stå urørt efter hendes død. Stuen med de smukke gule silkebetrukne møbler med grevindens monogram åbnedes for publikum i 1874. I et tilstødende lokale fortælles om Louise Danners mange rejser.

 

Til gavn for fattige og efterladte piger

Børnehjemmets historie fortæller om grevinde Danners ønske om, at Jægerspris Slot og gods efter hendes død skulle være en Stiftelse til "gavn for fattige og efterladte Piger".

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var Stiftelsen en af landet største børneinstitutioner, og er også i dag hjem for mange børn.

I udstillingen fortælles, hvordan børnene levede og boede på børnehjemsafdelingerne rundt om Slottet i 1920’erne, 30’erne, og 40’erne, og her vises, hvorledes dette store private børnehjem har haft betydning for børneforsorgen i Danmark.

Med udstillingen er også skabt historie for de tusinder af danskere, der gennem tiden har levet deres barne- og ungdomsår på tilsvarende måde.

4.afd. Fasangården foto ca. 1900.

 

Børnehjemmet under Danmarks besættelse.

I besættelsesårene 1940-45 var der børn på børnehjemmet i Jægerspris Slot. Stiftelsens beretning fra slutningen af 1940’erne giver et billede af børnenes liv på slottet i krigsårene: 

Krigens tid gik ikke sporløst hen over stiftelsen. I 1939-40 husede vi en flok finske børn, der var inviteret til Danmark af Frederiksberg kommunelærerindeforening; da »vinterkrigen« var forbi, rejste de hjem. Så kom den 9. april; stiftelsen fik sine beskyttelsesrum og sit »hjemmeværn«, og når sirenen tudede, måtte både børn og voksne i kældrene. Rent materielt led vi ingen nød og havde det endda bedre end byboerne, takket være økonomichef Rughs forudseende indkøb; fra landbrugsafdelingen fik vi tilstrækkelig mælk og flæsk, og gartneriet bugnede med herlige grøntsager og mængder af bær. I den første tid under besættelsen holdt tyskerne de danske soldater indespærret i lejren, men senere tog værnemagten den selv i besiddelse, og vi så dagligt »de grønne« marchere forbi vore vinduer. Man kan måske endda synes, at børnene opfattede for lidt af krigens alvor, og hvad der foregik andre steder i vort land og uden for grænserne, men er der ikke ting, man har lov at skåne børn for? Uforglemmelig for os alle blev aftenen den 4. maj 1945, da budskabet hurtigt spredtes, at frihedens stund var inde!

I fjor afsløredes en mindesten i slotshaven, rejst af beboere i Gerlev-Draaby kommune med indskriften:

5. MAJ 1945
FÆLLER SEGNED
MÆND STOD FAST.
MØRKET VED,
DA AAGET BRAST.

Nu er der i Jægersprislejren opført store kaserner og mange brigadebarakker. Med det danske militær vendte også den populære militærmusik tilbage; ikke mindst tappenstregen samler tilskuere fra hele Hornsherred.

Umiddelbart efter befrielsen blev vi fra overinspektionen for børneforsorg opfordret til at tage imod 40 børn, hvis forældre var arresteret af modstandsbevægelsens folk. Det varede flere måneder, før sagen blev endeligt afviklet og børnene anbragt andetsteds.”

I beretningerne kan man også læse, at der i børnehjemmet i 1943 var 106 piger i alderen 3-16 år. De skolepligtige modtog undervisning i slottets skole, som i 1943 talte fem klasser. Dertil kom et spædbørnshjem med 26 børn på 0-2 år. Denne afdeling var oprettet i 1938 med tanke på at uddanne børnehjemmets unge piger i spædbørnspleje. Det ville øge deres erhvervsmuligheder, når de i 16-års alderen skulle “udfæstes”, det vil sige ud at tjene som ung pige i huset.

Omkring slottet havde børnene adgang til slotsparken, skovene og stand. Børnehjemmet havde sin egen store private strand med strandhuse og badebro. Fra begyndelsen af 1940’erne fik pigerne svømmeundervisning, bl.a. af et par tidligere børnehjemspiger, som uddannede sig til gymnastiklærerinder. I skoven var der kælkebakker, og i slotshaven kunne man løbe på skøjter på branddammen. Det har sikkert været fristende – men strengt forbudt – at kælke på grevinde Danners gravhøj.

Læs mere: Lis Petersen: Stiftelsestøser – Kongebørn, Dansk psykologisk Forlag 1987.



Badepiger ved stranden ca. 1940. 


Unikke guldfund

Kongelig arkæologi  fortæller om Frederik VII’s store viden og interesse for arkæologi. I udstillingen indgår flere helt unikke guldfund fra bronzealderen, fundet ved udgravninger på Fyn hvor Frederik VII opholdt sig som kronprins.

Med kongens arkæologiske samling som midtpunkt, fortælles om hans oldefar Frederik V’s udgravning af en jættestue i Slotshegnet i 1744 – i øvrigt den første udgravning i Danmark, og om hans farfar arveprins Frederik, der i 1776 udgravede og "formgav" Julianehøj øst for slottet.

Endelig fortælles om Frederik VII’s betydning for dansk arkæologi som mæcen og fagfælle.



"Et spilleparti i kronprins Frederiks audiensgemak på Christiansborg". Pastel udført af J.H. Haffner i 1794, Jægerspris.

 


Grevinde Danner iført sin brudedragt. Oliemaleri 1850 af David Monies.




Børnehjemsmuseet. Foto: N.Sættem

Café Danner

Besøg den økologiske café i Slotsgården.

Åbningstider og Yderligere information om Cafe Danner kan findes på caféens hjemmeside.


Niels Simonsen (1855): En Arabisk Brevpost. Foto: H.Ledet