FORSIDE
×
BØRN & UNGE Din hverdag Støtte og tryghed Dit værelse Fælles rum Omgivelser Skole Fritid Maden Besøg
FORÆLDRE
AFDELINGER Hjortholm behandlingshjem Birkebo akut- og observationsinstitution Efterværn - udslusning for unge Slotsskolen
VORES INDSATS Behandling på Hjortholm Observation og udredning på Birkebo Akutanbringelse på Birkebo Ophold på Birkebo Undervisningen i Slotsskolen Faglige tilgange Pædagogisk praksis Værdier Kompetencer
OM DANNERS BØRN Medarbejdere Bestyrelse og direktion Samarbejde Et slot for børn Socialtilsynet Tilbudsportalen Persondata

Ophold på Birkebo


En tryg hverdag

Hverdagen på Birkebo er kendetegnet ved en fast døgnrytme. Forudsigeligheden skaber en tryg ramme for børnene i hverdagen. 

Børnene har 2 kontaktpædagoger, der har den primære kontakt til barnet og forældre under anbringelsen.


Det enkelte barn

På Birkebo tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie. 

Vi tilrettelægger den pædagogiske tilgang og støtte ud fra den enkeltes behov og på baggrund af kommunens handleplan for anbringelsen. 

Vi møder børn/unge og deres forældre med en anerkendende tilgang, hvor vi sætter fokus på det, der virker og fungerer. 

Vi anvender bl.a. ”Signs of Safety”, hvor vi stiller skarpt på barnet/den unges og familiens ressourcer. 


Anerkendelse

Vi har i hverdagen fokus på at skabe et trygt og udviklingsstøttende samspil med barnet. 

Vi har fokus på at se barnet, invitere til samtale og samvær og anerkende barnet for det, som barnet magter. 


Fritiden

Fritiden bliver tilrettelagt i samråd med børnene/de unge ud fra deres interesser. 

Birkebo har adgang til sportshal og fodboldbane, og vi har året rundt mange aktiviteter i den nærliggende skov og strand. Vi har også kreative værksteder, hvor man kan udfolde sig. 

Nogle børn kan gå til lokale fritidsaktiviteter, f.eks. spejder, fodbold, ridning, eller hvad barnet nu har interesse for.    


Samvær med forældre

Vi lægger vægt på at have et godt og konstruktivt samarbejde med barnet/den unges forældre. 

Forældrene er en vigtig del af barnets liv, selvom barnet nu er anbragt. 

Vi tilstræber at have en tæt og kontinuerlig kontakt, og lave aftaler om, hvad forældrene fortsat kan og ønsker at varetage i forhold til barnet. 

Det kan f.eks. aftales, at forældrene fortsat kan følge barnet til læge, tandlæge, frisør, indkøbe tøj mv.  

Forældre, familie og venner er velkomne på Birkebo efter aftale. 

Vi har også mulighed for at tilbyde samvær med overnatning sammen med barnet i lokaler, vi har indrettet til det. 

I aftale om samvær i hjemmet, har vi mulighed for at være behjælpelige med kørsel.

Det er anbringende kommune, der fastsætter rammerne for kontakt og samvær under opholdet. 

Vi har også mulighed for at indgå i aftaler om støttet eller overvåget samvær, hvis dette besluttes. 

Når vi har kommunens beslutning om samværsramme, finder vi sammen frem til, hvordan samværene bedst tilrettelægges, så det bliver godt og positivt for alle parter.

Faglige tilgange

Vores forståelse af børns udvikling tager udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor det helt centrale er, at den pædagogiske tilgang til barnet tilrettelægges indenfor barnets nærmeste udviklingszone.

Det pædagogiske personale er uddannet og trænet i ICDP (International Child Development Program).

Læs mere her:

Faglige tilgange