SKOVEN
 
De tusindårige ege
Vandreture
Brændesalg
Ridetegn
Jagtudlejning
Arrangementer i skoven
 
   

Se film optaget i den fredede Bredvig Mose i Nordskoven.

Se filmen i stor udgave


Skoven

Jægerspris Skovdistrikt omfatter, fra nord mod syd, skovene: Fællesskoven, Studehaven, Kohaven, Slotshegnet og Færgelunden. Nordskoven er en fællesbetegnelse for Fællesskoven og Studehaven.

Skoven er kendt for de gamle kæmpeege.

Der er udgivet tre vandretursfoldere: Nordskoven, Kohaven og Slotshegnet samt Færgelunden. Folderne kan bestilles her: Netbutik

 

Enestående natur

Driften af Jægersprisskovene er af betydning for Stiftelsens varetagelse af de fundatsmæssige formål.

Samtidig udgør skovene en enestående naturmæssig perle. I stadig større omfang søger byboerne ud i naturen for at tilfredsstille sine rekreative interesser.

Denne balancegang mellem økonomisk indtjening, beskyttelse af naturen og hensynet til skovgæsten danner i dag rammen for arbejdet i skoven.

 

Når orkanen raser

Skiftende storme har gennem de sidste årtier sat sine tydelige spor i de danske skove. Jægersprisskovene blev hårdest ramt af en storm i januar 1968.

Det var især Nordskoven, som det gik ud over. I løbet af natten d. 11. januar fældede orkanen mere end 30.000 m3 træ - hovedsagelig rødgran i Nordskoven.

Det svarede til tre års normal hugst. Denne katastrofe blev fulgt op af en storm i november 1981. Vindstød med orkanagtig styrke ramte igen Nordskoven og væltede hovedparten af den resterende ældre vedmasse af nåletræ.

Klimaforandringer er måske årsagen til at storme optræder med større hyppighed. Stormene d. 3. december 1999 og 8. januar 2005 anrettede omfattende skader i specielt bevoksninger med mellemaldrende nåletræ. Stormen "Allan" ramte ind over Horns Herred d. 28. oktober 2013. Det var på et tidspunkt, hvor eg, birk og lærk ikke havde kastet løvet. Resultatet var omfattende skader netop på disse træarter, som ellers regnes for at være stormstabile. Kun fem uger efter, natten mellem d. 5. og 6. december 2013, forrettede stormfloden "Bodil" yderligere skader. Den seneste storm "Gorm" hærgede natten mellem d. 28. og 29. november 2015  i et smalt bælte ind over Odsherred, Horns Herred og Nordsjælland. Resultatet var yderligere stormfald i tidligere beskadigede bevoksninger.  

Rødgranen

Nordskoven fremtræder i dag som en skov under genopbygning. Gennem perioden fra 1930’erne og frem til slutningen af 1960’erne blev Nordskoven underlagt de, på den tid, moderne skovøkonomiske principper.

Der blev stillet krav om forrentning. Den værdifulde ældre vedmasse af løvtræ skulle realiseres og omsættes til andre mere rentable formål.

Arealerne skulle tilplantes med nåletræ, som på lang sigt ville give det bedste afkast af investeringen. Rødgranen blev hovedtræarten.

Beklageligvis blev den plantet under klimatiske og jordbundsmæssige forhold, hvor den ikke hører hjemme. Men det blev gjort ud fra den på det tidspunkt bedste viden.

Rødgranerne begyndte i en tidlig alder at tørre ud. Bevoksningerne gik i opløsning, og der opstod spredte huller.

I de store fugtige lavninger og tilplantede moser opnåede træerne ikke rodfæste. Resultatet var en ustabilitet, som blev hårdt straffet af stormene.

Den nordlige del af Hornsherred er karakteristisk ved ret nedbørsfattige forhold.

Den gennemsnitlige nedbør er kun ca. 550 mm. mod et landsgennemsnit på 660 mm..

I vækstsæsonen fra maj til oktober er nedbøren kun ca. 335 mm., og i særligt tørre år har den været så lav som 200 mm.

Det er forhold, som ligger på grænsen for rødgranen i dens naturlige udbredelsesområde. Der måtte derfor findes andre træarter, som bedre kunne klare vækstbetingelserne.

Dertil kom, at nogle af stormfaldsarealerne forvildede sig i bjergrørhvene, birk og ørnebregne. Det medførte, at de efterfølgende tilplantninger kom til at strække sig over flere år.

Rødgranen blev erstattet med den mere nøjsomme sitkagran. I perioden mellem de to stormfald blev der næsten udelukkende plantet sitkagran i Nordskoven.

Den viste sig at være mere robust og kunne tage kampen op med bjergrørhvenen. Sitkagranen vokser hurtigt, og de vedmæssige egenskaber tilsvarer rødgranen.

 



Snoegen i Jægerspris skovdistrikt. Egen er ca. 700 år gammel.


Blandet skov

Gennem de seneste år er der sket en større grad af differentiering i træartsvalget. Pyntegrøntet har gjort sit indtog.

Tidligere tjenestejorder er tilplantet med Nordmannsgran, til produktion af juletræer for eksportmarkedet. Nobilis trives godt på de sandede jorder, og efter etablering er den hårdfør over for lave nedbørsmængder.

Grenene er værdifulde, som klippegrønt. Veddet kan tillige bruges som tømmer. Ædelgranen har også sin plads, som en mere langsigtet træart.

Med bælter af eg og lærk tilstræbes det at skabe større stabilitet. I kanterne plantes eg til at tage stødene fra fremtidige storme.

Nordskoven er karakteristisk ved, at birken her er en hovedtræart. Flere birkebevoksninger har nu nået en alder, hvor tilvæksten stagnerer.

Traditionel afdrift og efterfølgende plantning med en anden træart giver problemer. Ofte er arealerne enten tilgroet med ørnebregner, eller det myldrer op med selvsået birk.

Dermed følger betydelige omkostninger til slåning og udrensning. For tiden er der kun afsætning for birken til selvskovere, brænde eller flis. Indtjeningen er derfor begrænset.

For at minimere de løbende kulturplejeomkostninger er der gennem de seneste år gjort forsøg med lysstilling og underplantning. Her kan forskellige træarter benyttes, eksempelvis ædelgran , sitkagran, eg og bøg.

Oldenfald er udnyttet til selvforyngelser af bøg. Denne nye generation af bøg er afkom af skovrider Sausts tilplantninger omkring 1820’erne.

De sydlige skove, Kohaven, Slotshegnet og Færgelunden , giver bedre vækstvilkår end Nordskoven.

Nedbøren er højere, og jordernes lerindhold er højere. Derfor er disse skove fortsat domineret af løvtræ og har i mindre grad været udsat for stormfald.

Tilbage i 1740’erne indførte den daværende ejer af Jægerspris slot og gods, Kong(kronprins) Frederik d. V., ahornen(æren). Herfra har den siden spredt sig ud over stadig større områder.

Den forynger sig villigt. Om vinteren finder råvildtet næring i løvtræernes knopper. Det er derfor nødvendigt at opsætte hegn, for at foryngelserne kan vokse op.

Ahornen vil på længere sigt blive en hovedtræart, som i de sydlige skove vil fortrænge nåletræet og i et vist omfang bøgen.

En opgørelse har vist, at den store ahorn, øst for Slotsparken ved Dyrnæsvej, har den tredje største diameter i landet.

Den største del af de ryddede stormfaldsarealer er tilplantet med blandingskulturer af løvtræarterne eg, bøg, ask, ahorn og kirsebær. På de mere sandede lokaliteter i Nordskoven suppleres de med nåletræarterne lærk og sitkagran.

 

Bevarelse af strandengene

I 1988 afsluttedes fredningssagen om kystskoven ud mod Roskilde Fjord. Fredningens hovedformål er at bevare strandengene og sikre løvskoven.

Plejen af strandengene sker ved kreaturgræsning og nedskæring af buske og træagtig opvækst. Der ydes tilskud fra det offentlige til opsætning af hegn omkring foldene.

Kystskoven drives ved plukhugstdrift og naturlig foryngelse. De fugtige områder ud for de gamle kystskrænter giver gode betingelser for ask. I fredningen indgår 200 enkelttræer, hovedparten eg, som skal stå til de segner.

 

    Benyttelse af skoven

Der er adgang for offentligheden i skovene under Jægerspris Skovdistrikt.

Hvis man ønsker at afholde et arrangement i skoven, eksempelvis motions- og orienteringsløb, cykelløb, teambuildingsaktiviteter skal der søges om tilladelse.

Læs mere her: Arrangementer i skoven