FORSIDE
×
OM JÆGERSPRIS SLOT Museum Særudstilling Koncerter og Andre Arrangementer Oplev museet Park Mindelunden Guidebog til Mindelunden Café Danner Slottets historie Restaureringsprojekt Tårnuret
OM BØRNEHJEMMET DANNERS BØRN Hjortholm Birkebo Slotsskolen
OM SKOVEN De tusindårige ege Vandreture Brændesalg Ridetegn Jagtudlejning Arrangementer i skoven
OM STIFTELSEN Fundats og Uddelingspolitik Bestyrelse og direktion Persondata Naturbørnehave - Fasangården Dannerkollegiet Dannerboliger Støtte til Syriske Flygtningebørn Samarbejdspartnere Boligudlejning Forpagtning Stiftelsen på skrift "Jægersprisere" Kontakt Stillingsopslag
OM LEGATER Fonden Mindefonden

Tårnuret

Tårnurværket er anskaffet af kong Frederik VII i 1855, året efter kongen blev ejer af Jægerspris Slot.

Det nye tårnur erstattede et ældre ur på samme placering.

Tårnuret blev ved anskaffelsen installeret på sin nuværende placering under spiret på trappetårnet, med urskiven på samme niveau som urværket inde i tårnet.

Tårnurmageren er Henrik Kyhl, København. Det flotte mekaniske urværk er bygget over en støbejernsplan, hvori er indstøbt teksten  KJØBENHAVN   1855   H KYHL   PATENT.

Urværker bygget over en støbejernsramme er ofte fremstillet i mindre serier med samme konstruktion. Rammen for det første ur af denne konstruktion er støbt i 1855. De efterfølgende urværker i serien kan være fremstillet i de efterfølgende år. Jægersprisuret er fremstillet i 1855.

Værket og urskiven med visere er restaureret i 1999.

Efter 160 år i drift på sin oprindelige placering under trappetårnets spir er tårnuret stadig fuldt funktionsdygtigt.

Teknologihistoriker og mekanisk ingeniør Hans-Jørgen Mølstrand har i 2014 udarbejdet en detaljeret redegørelse over tårnurets tekniske konstruktion og historie. Redegørelsen kan downloades via linket til højre på denne side.

 

Urværket - gangværk til venstre og slagværk til højre.